Giv din hånd: Beredskabet En Varm Seng

Foreningen Roskilde Festival har givet en særdeles gavmild donation på 516.000 kr. til En Varm Seng under Giv din hånd. Den officielle overrækkelse fandt i dag på festivalens sidste dag, hvor socialminister Benedikte Kiær var til stede og holdt en tale, hvorefter Steen Andersen, formand for foreningen, overrakte den store check. Vi takker af hiertet over donationen og ikke mindst den anerkendelse, der ligger i den.

Takketale
April Chris:
En Varm Seng startede 8. januar som en spontan lynaktion for at skaffe tag over hovedet til de mange hjemløse, som ikke havde noget sted at sove, og som risikerede at lide kuldedøden. Det, der skulle have været en weekend, blev til en uge, som blev til en måned og til to – og vi er her altså stadig.
Vi – April Chris, Helene Vindsmark, Michael Espensen, Martin Skriver og Jimmy Colding, tilsammen styregruppen for Giv Din Hånds herberg En Varm Seng.

Det er vi af to årsager:
For det første så vi så positiv en udvikling hos så mange på herberget, at det ville have været ubærligt og direkte dumt at smide det hele fra sig, bare fordi det blev solskin.
For det andet var og er vi det eneste sted, som officielt tager imod ALLE, også udlændinge. Hvis vi lukker, har de mennesker simpelthen ikke andre steder at gå hen. Vi har i gennemsnit 3.500 overnatninger om måneden.

Vi har p.t. adresse i et hus på Axeltorv 12, lejet af Kbh.s Kommune. Men det er en midlertidig løsning, så vi leder ihærdigt efter et nyt og blivende hjem til herberget. Vi har tre ansatte nattevagter. Resten af arbejdet bliver udført af en hærskare af frivillige – og vi kan for øvrigt godt bruge flere, så I skal endelig ikke holde jer tilbage.
Vi er finansieret af private fonde og donationer og har desuden modtaget midler fra Socialministeriet.

Vores værdigrundlag er meget simpelt: Menneske til menneske med respekt og værdighed. Respekt fra os til brugerne, fra brugerne til os og brugerne imellem. Vi møder folk i øjenhøjde, for hjemløse er jo i bund og grund også bare mennesker lige som os andre, hverken mere eller mindre. Vi kan give dem en rigtig seng, et måltid mad og plads til at være sig selv, og til bare at være. Der er nogen, der lytter, hvis du vil fortælle din historie, der er nogen, der giver et kram, hvis du har brug for det, og hvis ikke, er der rum til at være i fred. Vi ønsker, at herberget skal være et sted med fred og ro og tryghed, hvor man kan samle kræfter, og det er stort set lykkedes. Mange kommer videre. Bevares, det er ikke perfekt, og alle lever ikke lykkeligt til deres dages ende. Det er ikke Disney. Men det er godt. Og det er godt nok.

Helene Vindsmark:
Vores brugere er en broget skare af nationaliteter, religioner, sprog og hundehold. Det eneste, de med sikkerhed har til fælles, er, at de er hjemløse. Ca. 1/3 er danskere, 2/3 er udlændinge. Nogle er fra Skandinavien, nogle fra Østeuropa, nogle fra Afrika, nogle fra de øvrige europæiske lande.

Der har været stort fokus på netop de udenlandske hjemløse, både i forhold til vores arbejde og generelt. Socialborgmester Mikkel Warming har netop kastet håndklædet i ringen og bedt de relevante ministre om at gribe ind.

Et af de argumenter, vi har hørt for IKKE at give grønt lys for hjælp på gadeplan til udenlændinge, er, at det vil få hærgende horder af hjemløse til at valfarte til Danmark. Men det er noget vrøvl. Det stinker at være hjemløs! Gaden er ikke et sted, hvor man starter. Det er der, man ender, når alt er gået galt. Ingen tvivl om, at et liv som hjemløs er lettere i Danmark end i fx Rumænien. Men så fejende festligt er det altså heller ikke, at folk uden midler og uden ressourcer vil sætte kursen mod Danmark for at få lov at bo på gaden her i stedet for derhjemme.

Desuden vil jeg gerne pointere, at vi ikke taler om opholdstilladelse og socialisering og integrering og rehabilitering og serviceloven på vid gab for alt og alle, når det handler om at hjælpe udenlandske hjemløse. Vi taler nødhjælp på gadeplan. Om de basale nødvendigheder: Mad, bad, en seng at sove i, lægehjælp, NÅR og MENS de er her.

De seneste års socialpolitik på området har handlet om, at de, der ikke kan forsørge sig selv, skal movere sig tilbage til der, hvor de kom fra. Eller i hvert fald forlade landet. Rimeligt nok, sådan set. Vi kan jo ikke forsørge hele verden. Problemet er bare, at det gør de ikke. Det er ikke, fordi de ikke vil, men fordi de ikke kan. Når livet er reduceret til basal overlevelse – hvor skaffer jeg mad fra, hvor skal jeg sove i nat – er der selvsagt ikke ressourcer til andet, og jo mere man prøver at sulte dem ud, jo vanskeligere bliver deres tilværelse, og jo mindre flytter de sig. De bliver liggende i rendestenen, hvor de faldt. Dertil kommer der løbende nye til, så bunken af randvaskere vokser støt og roligt.

Livet på gaden er blevet hårdere. Antallet af hatecrimes vokser. Spændingerne mellem de hjemløse stiger, fordi stadig flere forsøger at få en bid af de i forvejen knappe ressourcer. Det går ikke mindst ud over de danske hjemløse, som overordnet set er den svageste gruppe. Det er på alle måder en dårlig situation med et eksplosivt potentiale, og man må se i ørerne, at det er et problem, der ikke løser sig selv. De her mennesker har brug for en hånd til at komme på benene, hvis der skal ske noget. Det er det, vi gør i En Varm Seng – men der er brug for meget mere end det, vi kan gøre. Så herfra en rungende opfordring til politikerne om at lave de nødvendige dispensationer eller lovændringer, der gør det muligt med konstruktive problemløsninger.

Vi forholder os i den her sammenhæng ikke til, hvorfra og hvorfor folk er kommet, om de burde være kommet, og hvis de skal sendes hjem, så er det det, de skal. Men så længe folk befinder sig i dyb nød på danske gader på dansk jord, så skal der tages hånd om dem.

Og så er der egentlig ikke mere at sige om den ting.

Vi har nu endegyldigt fået bekræftet, at det ikke er muligt at overtage bygning B på Axeltorv 12 til herberget på permanent basis – så nu er herberget selv på sin vis hjemløst. I løbet af de kommende måneder skal vi finde nye og permanente lokaler, så vi kan få ført de forbedringer ud i livet, som vi ønsker os.
Vi kridter skoene og går i gang, men hvis nogen kender til egnede lokaler, hører vi meget gerne fra jer.

Vores ønskeseddel:
* Min. 4-500 m2, helst i et plan
* Plads til min. 70 senge
* Mulighed for køkken + etablering af cafe
* Administration
* Lægerum
* Bad- og toiletfaciliteter til 100 pers.
* Helst vaskbare gulve og vægge
* Gerne lager/depotplads

Både her på hjemmesiden og i andre sammenhænge har jeg gengivet historier, som vi hører fra de hjemløse på herberget og på gaden. Historierne bliver formidlet anonymt i dobbelt forstand: Kildens navn bliver ikke nævnt, og hvis der er noget med kritik af andre aktører på området, bliver deres navn heller ikke nævnt. Det er faldet nogle for brystet (og nej, jeg nævner ingen navne). Man efterlyser dokumentation og opfatter det, som om vi kritiserer med spredehagl for at få os selv til at fremstå bedre eller sågar som de eneste, der kan og vil noget. Man føler sig uretfærdigt ramt og opfatter det, som om vi rejser en generel kritik af alle andre end os selv, forlyder det. Det er naturligvis ikke korrekt. Nedenfor gør jeg rede for vores bevæggrunde og forventer hermed at mane den fejlagtige forståelse af vores ærinde i jorden én gang for alle. Hvis nogen herefter insisterer på fortsat at kritisere mig eller hele initiativet bag En varm seng på den baggrund, må det stå for deres egen regning.

Vi fortæller, hvad vi hører, fordi det er vigtigt, at de historier bliver hørt. Nogle gange implicerer de historier kritik af andre væresteder eller tilbud. Hvis vi skal nævne navne, kræver det i sagens natur massiv dokumentation. Imidlertid har vi, hvis vi skal indsamle dokumentation i den målestok, ikke tid til at passe vores arbejde med herberget, og vi giver de hjemløse førsteprioritet. Det handler således ikke om at så en generel mistanke eller rette en generel anklage mod samtlige andre væresteder.

Der er langt fra landsmøder og hjemløsekonferencer på EU-plan til den hverdag, hvor man bogstaveligt talt bliver pisset på. Misforstå mig ret, det er både godt og nødvendigt, at problematikken bliver taget op på politisk plan, og at man laver nogle langsigtede strategier. Langsigtede strategier skal der helt bestemt til. Men mens strategierne bliver diskuteret, vedtaget, implementeret og afprøvet, fortsætter hverdagen på gadeplan for de hjemløse. Ved at fortælle historierne giver vi et indblik i virkeligheden, som den tager sig ud, når man ser den gennem hjemløse øjne.

Jeg har tidligere skrevet, at næsten ingen er interesseret i at tale de hjemløses sag, og det er faldet nogle for brystet. Det er sandt, at der findes organisationer, der ønsker at tale de hjemløses sag, men det er på et noget andet niveau end bundplan. En hjemløs, der bliver forulempet på gaden, har sjældent noget sted at gå hen med det.

Det, jeg taler om, er fx den hjemløse, der blev sparket af sin cykel på vej over Rådhuspladsen af et par tilfældige knægte med overskudsaggressioner. Hvem skal han klage til? Hvem vil høre på ham? Hvem skal en udenlandsk hjemløs med hjernerystelse, store smerter og infektion vende sig til, når 112 nægter at sende en ambulance? Mange Hus Forbi-sælgere fortæller, at politiet nægter at høre på dem, hvis de har Hus Forbi-udstyr på, når de henvender sig om overfald eller tyveri, fordi de er genkendelige som hjemløse. Hvem skal de klage til? Hvem skal en hjemløs gå til, når han finder forholdene på et herberg uhumske, eller når han oplever, at de hjemløse bliver vækket ved spark på madrasserne om morgenen? Hvor skal en kræftsyg, deprimeret og suicidal udenlandsk mand henvende sig til, når en bøn til et herberg om hjælp til at dø i fred i Danmark resulterer i en voldsom metadonnedtrapning og en plan om at sende ham hjem?

Vi hører historie efter historie efter historie om overgreb, overfald, manglende interesse, manglende indgriben. De hjemløse har en altoverskyggende oplevelse af at være på egen hånd. Det er den virkelighed, de lever i. Lad mig igen understrege, at ovenstående ikke skal betragtes som en kritik af vores kollegaer på hjemløseområdet, eller af politiet for den sags skyld. Men det er en væsentlig pointe at trække frem, at de hjemløse selv trods den eksisterende indsats føler sig magtesløse. Mange oplever, at de bliver trådt på, behandlet som skidt – og at de er nødt til at finde sig i det. Det er den virkelighedsopfattelse, som den hjemløse baserer sit syn på verden og sin adfærd over for andre på.

Samtidig vil jeg tilføje, at vi her taler taler om danske og udenlandske hjemløse; og har de danske hjemløse få muligheder, er de udenlandske hjemløse endnu værre stedt, fordi det danske system er lukket for dem qua serviceloven. Nogle hjælper dem ”under bordet”, men officielt er de fleste steder forhindret i at gøre noget for denne mindst dobbeltmarginaliserede gruppe, fordi de trues på deres tilskud og dermed i yderste konsekvens må vælge mellem nogle udlændinge og hele den faste brugergruppe. Jeg går ud fra, at de færreste bryder sig om at vende ryggen til mennesker i dyb nød, selv om de har en anden etnisk baggrund end dansk. Vi hjælper alle uanset nationalitet, og vi gør det åbenlyst, hvilket vil sige, at vi forsøger at løfte en opgave, som alle ønsker løst, men som de fleste andre er forhindret i at tage fat i.

Summa summarum: Vi forsøger ikke at forherlige os selv ved at kaste uverificerbar kritik efter alle andre. Vi ser ikke vores tilbud som en konkurrent, men som et supplement til de allerede eksisterende tilbud. Vi vil gerne arbejde sammen med alle, som deler vores menneskesyn og værdigrundlag. Hvis nogen føler sig ramt eller stødt eller uretfærdigt dømt, beklager jeg. Det har ikke været hensigten. Muligvis finder nogle det stadig urimeligt at bringe historierne videre uden at nævne navne. Hvis ja, skal man være velkommen til at henvende sig og lufte sine synspunkter, evt. som direkte kommentar til dette indlæg.

Bladet Eurostyle har i det nye nummer en artikel om En Varm Seng. Læs artiklen her.

”En varm seng” er en privat herberg for hjemløse af alle nationaliteter, beliggende på Axeltorv centralt i København. Vi har dagligt min. 50 brugere, som får et måltid mad og en seng at sove i samt en skål havregryn om morgenen, før de forlader herberget.

Som frivillig går du til hånde med diverse opgaver som kaffebrygning og uddeling af mad. Som frivillig kommer du altid til at arbejde sammen med en erfaren, lønnet nattevagt.

Du skal være min. 18 år, rolig, velafbalanceret og i stand til at holde hovedet koldt, også når tingene (måske) bliver hektiske. Du skal være venlig og imødekommende og i stand til at møde alle slags mennesker med respekt. Vores værdigrundlag er ”menneske til menneske med respekt og værdighed”. Det gælder os over for brugerne. Det gælder brugerne over for os. Og det gælder brugerne over for hinanden. Kan du stå inde for det værdigrundlag, er du velkommen som frivillig. Det er så mindre væsentligt, om du er god til at lave kaffe.

Vagterne går fra 20-08, men du er også velkommen på holdet, hvis du kan tage nogle timer, men ikke en fuld nattevagt.

Er du interesseret, så send en sms med dit navn, din alder og din mailadresse til Anja på tlf. 22 59 97 38.

Pressemeddelelse:

Klaus Bondam kommer mandag aften på besøg på herberget En Varm Seng på Axeltorv for at se stedet og mødes med initiativtagerne April Chris og Helene Vindsmark.
April og Helene undrer sig såre over Københavns Kommunes manglende interesse for arbejdet på herberget og håber, at Klaus Bondams besøg kan bryde isen.

“Vores arbejde med gadehjemløse er til gavn og glæde for både de hjemløse og for almindelige borgere. Vi giver brugerne en helt basal tryghed og behandler dem med værdighed og respekt som alle andre mennesker. Det giver dem styrke til at rejse sig og begynde at handle for at ændre deres tilværelse. Vi har så mange solstrålehistorier at fortælle og mange flere undervejs. Dertil skaber vores tilstedeværelse på området ved det gamle vandværk ro og tryghed i et betændt område lige midt i city. Kriminaliteten er faldet, delsvis på grund af os. Dem, der er mest på spanden, behøver ikke stjæle for at få mad, og for dem alle er tilværelsen blevet mindre håbløs, hvilket gør folk mindre aggresive.
Vi arbejder kort sagt på tværs af samtlige kommunale forvaltninger, og det, vi gør, virker. Det er ubegribeligt, at kommunen ikke er mere interesseret i at bakke det op,” mener April Chris og Helene Vindsmark.

De understreger, at de ikke beder kommunen om økonomisk støtte. “Det eneste, vi beder dem om, er at sætte huslejen ned fra markedsprisen på 43.750 kr. til de reelle driftsomkostninger på ca. 7.000 kr. og at give os en langtidskontrakt på huset, så vi kan komme i gang med istandsættelsen,” siger April Chris.

Herberget på Axeltorv har, takket være en gruppe frivillige læger med hjertet på rette sted, fået mulighed for at tilbyde lægehjælp til brugerne samt mulighed for at komme igennem til tandlæger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale, når der er brug for det. Det er af stor betydning, fordi mennesker, der lever på gaden, kan have svært ved at overholde aftaler på faste tidspunkter og generelt frekventerer sundhedssystemet mindre end gennemsnittet, selv om det ikke just gør noget godt for helbredet at leve på gaden.

Dertil kommer, at en del af vores brugere slet ikke har adgang til lægehjælp undtagen i akutte tilfælde. Muligheden for at tale med en læge på herberget betyder, at ikke-akutte sygdomme og skader kan behandles med det samme i stedet for at lade vedkommende vente på at få det så dårligt, at han kan sendes på skadestuen.

Og i dag har vi fået en yderst gavmild donation af alskens klinikudstyr, så nu har vi ikke bare læger, men også en rigtig lægeklinik, hvor de kan udføre arbejdet. Vi siger tak til de glade givere og lover at vende tilbage efter mere!

Vi i En Varm Seng vil gerne have et møde med overborgmester Frank Jensen. Det er os ubegribeligt, at Københavns Kommune har så svært ved at se de positive aspekter i at støtte vores arbejde i herberget. Vi beder ikke om penge. Vi beder ikke om arbejdskraft. Vi beder bare om en lejekontrakt og en huslejenedsættelse fra 43.750 kr. til de faktiske driftsomkostninger på ca. 7.000 kr. Derfor har vi sendt følgende brev til Frank Jensen.

Kære Frank Jensen

Siden januar har vi drevet et herberg for hjemløse. Vi? To private,
indignerede borgere i samarbejde med Michael Espensen og Martin
Skriver fra Morgencafeen.

Som udgangspunkt var formålet at forhindre (flere) ulykkelige tilfælde
af kuldedød i de iskolde nætter blandt mennesker, som ikke havde
mulighed for at komme indendørs. Vi har tilbudt overnatning og mad nok
til alle. I løbet af de forgangne måneder har det vist sig, at vores
indsats påvirker de hjemløses situation langt ud over den helt basale
forbedring, det er at få rolig søvn og sunde måltider. Vores
værdigrundlag er at møde folk menneske til menneske med værdighed og
respekt. Det er ikke nogen hverdagsforteelse for en hjemløs, og det
har givet enorme resultater i positiv retning.

Det, vi gør anderledes end de andre tilbud, er netop at møde folk som
medmennesker og ikke som cpr-numre eller som det rene skidt, hvilket
desværre er den virkelighed, hjemløse normalt lever i, og det har
givet mange af brugerne styrke til at begynde turen tilbage til
samfundet. Nogle har tilbragt mange år på bunden, andre er lige
faldet, men fælles for dem alle er, at ingen kommer på benene uden at
få en hjælpende hånd. Livet på gaden er drænende, men vores brugere
får selvværdet og selvrespekten tilbage, og det giver mod og kræfter
til at forsøge at ændre på deres tilværelse.

Det, vi også gør anderledes end andre steder, er, at vi tager imod
alle uanset nationalitet. Hunde er også velkomne. Vi hjælper dem, der
har hjælp behov, ganske enkelt, og vores brugere fordeler sig ca.
50/50 på skandinaver og udlændinge, primært østeuropæere og
afrikanere. Vores målsætning er at hjælpe så mange som muligt videre
på vej mod en tilværelse væk fra gaden. De fleste af udlændingene er
havnet på gaden af social nød, mens de fuldt legalt har forsøgt at
finde arbejde. De er meget motiverede for at komme i job og væk fra
den midlertidige løsning, som et herberg er, og for at vise, at de er
en ressource for samfundet og ikke en byrde.

Vi har få, men uomgængelige regler:
Ingen alkohol. Ingen stoffer. Ingen vold. Ingen trusler. Ingen tyverier.

Menneske til menneske-filosofien gælder hele vejen rundt: Os over for
brugerne, brugerne over for os OG brugerne over for hinanden! Som
resultat ser vi fjendskabet mellem etniske grupper smuldre bort. Vi
ser østeuropæere, danskere, grønlændere og afrikanere interagere
socialt og sidde ved samme bord i kantinen. Meget af den voldelighed
og det fjendskab, der florerer, har sin rod i en tilværelse, hvor det
er alles kamp mod alle for at overleve.

Rigspolitiet har netop offentliggjort, at den personfarlige
kriminalitet er faldet på landsplan, men ekstraordinært meget i
København. Det er ikke udelukkende vores fortjeneste, men det er
blandt andet vores fortjeneste. Det samme gælder for øvrigt berigelseskriminalitet i midtbyen. Samtidig skaber det ro i et belastet område, at der er aktivitet på selve området Axeltorv 12, hvilket er en fordel i en så central del af København, omgivet som det er af biograf, spillesteder og restauranter og med Hovedbanegården lige om hjørnet. Vores indsats er således ikke blot til
gavn for brugerne, men også for de øvrige borgere i København.

Samtidig forebygger vi nogle af de sprængfarlige konflikter, der lurer
mellem de forskellige grupper af hjemløse på gadeplan; konflikter, der
på et eller andet tidspunkt vil eksplodere i vold, med mindre nogen
skrider ind for at forhindre det. Og problemet bliver ikke just
mindre, al den stund antallet af hjemløse vokser! Samtidig er to andre
steder netop lukket: Samuelskirkens herberg og Kirkens Korshærs
natvarmestue i Stengade, Nørrebro. Til sammen har de to steder betjent
min. 70 brugere, hvilket naturligvis gør vores arbejde endnu mere
nødvendigt.
Vi bliver finansieret via private fonde og donationer. Vi har p.t. to
ansatte nattevagter og ca. 100 frivillige.
Vi har netop fået etableret en fuldt udstyret lægeklinik, som bemandes
af frivillige læger. På den måde kan mange af de ikke-akutte sygdomme
og skavanker behandles og forebygges, før de bliver akutte. Vi har
desuden mulighed for at skaffe tandlægehjælp og anden adgang til
sundhedspersonale. Vi arbejder p.t. på at få arrangeret en
vaccinationsdag med MFR- og stivkrampevacciner til alle. Den almene
sundhedstilstand er blevet mærkbart bedre hos brugerne. Vi har
endvidere aftale med en dyrlægeklinik, som tilbyder vaccinationsdag og
jævnlige besøg til fordel for de firbenede brugere.
Vi er ved at etablere et samarbejde med WHO, netop pga. af den almene helbredstilskab blandt disse mennesker, samt med Amnesty international vedrørende de mere basale menneskerettigheder, der bliver overtrådt af vores siddende regerings politik på området. Vi
Vi er også igang med de indledende træk til et samarbejde med politimyndighederne
med fokus på kriminalpræventivt samarbejde, idet vi har fat i mange af de mennesker, der kan
føle sig tvunget ud i personfarlig eller berigelseskriminalitet pga. af deres økonomisk håbløse
og generelt fornedrende livssituation. Vi har desuden et planlagt rådgivningsforløb i aktiv konfliktløsning for ansatte og frivillige ved en af politiets konfliktløsere, og vi er i dialog med DSB om et samarbejde.
Slutteligen vil vi informere om, at vi ikke kun arbejder på lokalt plan, men også på landspolitisk plan i samarbejde med flere fremtrædende MF’ere for at fordre mere opmærksomhed på det stigende problem i vores samfund med fattigdomsflygtninge og hjemløseproblematikken både for de danske såvel de udenlandske.

SUMMA SUMMARUM:
Vi ønsker at gøre tilbuddet En Varm Seng permanent. Vi ønsker at få etableret et bredspektret samarbejde med alle relevante instanser på tværs af fagområder, herunder et privat-offentligt samarbejde med fx socialrådgivere,
beskæftigelseskonsulenter og andre relevante instanser. Vi ønsker min.
fire ansatte nattevagter, etablering af en afdeling af Morgencafeen på
herberget og oprettelse af en administration. Vi ønsker istandsættelse
af bygningen på Akseltorv og vedligehold/forskønnelse af udenoms-
arealerne. Vi ønsker at restrukturere funktionsopdelingen af bygningen
for mere effektivitet.
MEN vi beder ikke kommunen om at sørge for det eller betale for det.
Det eneste, vi beder kommunen om, er en langtidskontrakt på bygningen
og en huslejefritagelse/nedsættelse til de reelle driftsomkostninger.
Vi har haft kontakt til en række af de øvrige borgmestre og til
socialministeren, som alle har travlt med at pege på hinanden og
forsikre, at de ikke selv kan gøre noget. Derfor vil vi gerne bede om
et møde med overborgmester Frank Jensen.

Venlig hilsen pva. Giv Din Hånd: En Varm Seng

April Chris og Helene Vindsmark

Foreningen Kunstnere mod social skævhed har valgt En Varm Seng som næste års støtteprojekt. Fra 1. juni og et år frem går det pekuniære resultat af foreningens arbejde således til herberget. Vi siger tusind tak!

Foreningen skriver om sit virke:
I Danmark er der mennesker, der befinder sig udenfor.
Udenfor de privilegier andre anser for at være rettigheder og selvfølgeligheder.

Børn, unge, voksne og ældre, der ikke har samme muligheder som alle vi andre. Mennesker der ikke har et hjem, de basale fornødenheder, tryghed, stabilitet, og sikkerhed.
De er udenfor, på kanten af det samfund vi andre ser. De lever under andre vilkår, balancerer på kanten af det sociale sikkerhedsnet – og sommetider falder de helt igennem.

Vi er en gruppe kunstnere, der føler et ansvar og et engagement for de medborgere, som ikke helt passer ind, de socialt udsatte.

Vi vil gerne række dem en hånd, måske medvirke til at noget kan blive lidt nemmere for dem og derfor har vi dannet en gruppe af kunstnere, der vil støtte initiativer og projekter, der arbejder for gruppen af socialt udsatte.