Kunstnere mod social skævhed støtter herberget

Foreningen Kunstnere mod social skævhed har valgt En Varm Seng som næste års støtteprojekt. Fra 1. juni og et år frem går det pekuniære resultat af foreningens arbejde således til herberget. Vi siger tusind tak!

Foreningen skriver om sit virke:
I Danmark er der mennesker, der befinder sig udenfor.
Udenfor de privilegier andre anser for at være rettigheder og selvfølgeligheder.

Børn, unge, voksne og ældre, der ikke har samme muligheder som alle vi andre. Mennesker der ikke har et hjem, de basale fornødenheder, tryghed, stabilitet, og sikkerhed.
De er udenfor, på kanten af det samfund vi andre ser. De lever under andre vilkår, balancerer på kanten af det sociale sikkerhedsnet – og sommetider falder de helt igennem.

Vi er en gruppe kunstnere, der føler et ansvar og et engagement for de medborgere, som ikke helt passer ind, de socialt udsatte.

Vi vil gerne række dem en hånd, måske medvirke til at noget kan blive lidt nemmere for dem og derfor har vi dannet en gruppe af kunstnere, der vil støtte initiativer og projekter, der arbejder for gruppen af socialt udsatte.

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>