Som en udløber af arbejdet for og med Singh & Goldschmidt er Helene Vindsmark tovholder og administrator af en multikulturel musikskole på Blågårds Plads på Nørrebro: Singh & Goldschmidts akademi for mellemøstlig musik.
Henrik Goldschmidt er initiativtager, og musikskolen er virkeliggørelsen af en længe næret drøm. Kristne, jødiske og muslimske børn skal mødes i musikken på tværs af alle forskelligheder. Dertil modtager børnene undervisning i billedkunst i Bagtæppeprojektet under ledelse af to professionelle kunstnere. Undervisningen er gratis for børnene, og skolen har indlysende både et fagligt og et socialt sigte.

Besøg musikskolens hjemmeside (åbner i et nyt vindue)
